Vores dage i Manila

Filippinske busser

Noget af det der gør Manila så farverig, er disse lokale busser. De kommer i alle mulige farver og er meget billige at køre med.

Vi tog til Bali lufthavn og var noget nervøse, for vi have hørt de var strikse med håndbagage vægten hos Tigerair – og vi havde alt for meget vægt i vores rygsække. Vi var dog lidt smarte og Michael tjekkede os begge ind mens jeg stod et andet sted med vores tunge bagage. Han sagde jeg var blevet nødt til at løbe på toilettet. De skulle dog se mig før de kunne udlevere mit boardingpas, men mens jeg stilte mig i kø for at få det, stod Michael så med bagagen. Så det gik fint. Nu sidder vi i Singapore lufthavn og venter på at komme med flyet videre til Manila. Det bliver en lang rejsedag.

Vi ankom til Manila kl 21 og fandt ATMs som bare ikke ville virke. Heldigvis havde de også nogle nede i den anden ende af ankomsthallen og – heldigt- var en der virkede, men kun een gang! Heldigvis fik vi 20.000 pesos ud så vi havde nok i første omgang. Vi fik købt et SIM-kort med data til Michael hos Globe og så skulle vi have købt et til min telefon hos Smart, men så var telefonen selvfølgelig løbet tør for strøm. Så det ventede vi med. Vi orkede ikke at finde en Uber så vi besluttede os for at tage en taxa. Vi spurgte os lidt omkring i lufthavnen, om hvad prisen cirka ville blive til det område vi  skulle bo. De sagde omkring 200-300 pesos. Vi gik hen til manden der sidder og skriver sedlerne ud med hvor man skal hen og så giver man sedlen til chaufføren. De sagde det var med taxameter, så der var ingen snyd. Dog da vi satte os ind i taxaen ville han ikke tænde for taxameteret og sagde turen kostede 400 pesos. Vi sagde han skulle tænde det ellers ville vi ikke med. Han sagde så det var i stykker! Men fortalte ham at så ville vi ikke med. Vi havde hørt turen skulle koste 200. Han gik så ned på 250 og vi var trætte så det gik vi med til. Men vi bliver mere og mere overbevist om (håber i hvert fald!) at taxa-branchen dør på sigt – ingen gider snydes af dem hele tiden når man kan køre med Uber og Grab. Vi kom til vores hotel og gik tidligt i seng.

Udsigt fra vores Airbnb

Dagen efter tog vi en Uber ud til vores Airbnb og der mødte vi Maryann (vores vært!) som var noget forvirret. Vi fik da spurgt ind til alt det vi skulle vide og bedt om nøglen 3 gange, før hun huskede at give os den. Men sød og smilende var hun. Vi fik kigget lejligheden lidt igennem og gik derefter ud for at se området. Vi gik hen i det meget store mega mall der lå ca 1 km fra os. Fik lidt sen frokost og gik ellers rundt og kikkede. Prøvede at hæve nogle flere penge, men de ATMs vi prøvede ville ikke virke! Nu begyndte vi at synes det var ret så irriterende at de ikke ville “give os” nogle penge. Vi måtte så helt ned i den anden ende af centeret for at prøve dem der var der og det er altså et kæmpe mall (mega!), så der var langt derned. Det lykkes os at hæve og vi hævede af to omgange, så vi havde lidt penge igen. Vi mødte et ældre ægtepar, der også stod i kø for at hæve. De sagde det var et normalt problem at ATMs ikke virkede. De var også ret trætte af det. Så det er en af de ting de gerne må få fikset her på Filippinerne. Michaels brilleglas var blevet meget ridsede, så vi var inde i en brille shop for at høre om vi kunne købe nogle nye glas. De lavede et øje tjek på Michael og heldigvis havde de hans styrke i glas liggende, så han kunne komme igen om en time, så havde de sat nye glas i. Så vi gik rundt og kiggede noget mere, eller jeg kiggede, da Michael jo ikke kunne se så godt uden hans briller 🙂 Da vi havde fået Michaels briller igen fik vi handlet ind til de næste par dage og gik hjemad.

Dagen efter brugte vi på at arbejde. Vi gik ud og fik en sen frokost, da vi havde besluttes os for at tage i biografen. Det er lige så billigt her som i de andre asiatiske lande. Vi så “Patriots Day” med Mark Wahlberg, som faktisk var ganske god.

Lokal forlystelsespark

Dagen efter var det lørdag og vi havde besluttes os for at tage i den lokale forlystelsespark Star City. Det var en hyggelig park, lidt en blanding mellem tivoli og det lokale marked tivoli. Der var propfyldt med mennesker og vi valgte det dyre bånd som kostede 450 + 30 for en omgang minigolf. Så det var ikke så galt. Det var heller ikke dyrt at få noget at spise derinde, der kunne vi lære noget af i Danmark.

Vi tog en Uber hen til verdens 7. største mall, “Mall of Asia”. Wow det er stort! Vi ville se fyrværkeri, da vi havde læst de havde fyrværkeri hver lørdag, men vi kom for sent, så vi tog lidt let at spise og valgte så at se en film mere, nu vi var der og ikke lige havde brug for at købe flere ting. Vi så “Passengers” med Jennifer Lawrence. den var også rigtig god, men jeg kom sådan til at fryse i biografen da de tænder for meget for deres A/C.

Det kæmpe Mall

Søndag tog vi en Uber ud til Manila Ocean Park. Det kostede os 960 pesos stykket, der er rigtig meget at se. Oceanarium, søløveshow, fugle og fugleshow, krybdyr, pingviner og meget mere. Vi satte os ved White Moon bar og fik en cocktail og en snack mens vi nød solnedgangen. Vi tog hjem og slappede af med en bog. Jeg er så desværre gået hen og er blevet forkølet, håber det går hurtigt væk.

Nyder solnedgangen

Nyder solnedgangen1

Mandag har vi fået styr på de næste rejsemål m.m. Hoteller er blevet bestilt og flybilletter til Vietnam. så er der styr på det. Og ellers arbejdet.

Tirsdag stod den også på arbejde og om aftenen tog vi igen i Mega mall, fik lidt filippinsk mad og derefter en tur i biografen. Vi nyder at se lidt film, efter en god måned uden tv/film. Vi så “xXx” og det var nok ikke den bedste film, men til 35 kr pr billet så går det nok.

Onsdag var vi noget dovne, nu er Michael nemlig også blevet forkølet. Vi tog ned til Pasay city for at købe busbilletter til næste dag tur til Bauang, men det var ikke lige til. Vi ringede til Ian, som vi mødte på Lembongan, og hørte ham ad hvordan det foregik og han sagde vi skulle tage en bus til Baguio og derfra tage en bus til Bauang. Så nu håber vi alt kommer til at forgå fint og vi kommer godt til Bauang.

Ikke det bedste sted at bo

Der er meget affald i Manila

Vi kom ned i god tid til at tage bussen, så vi gik ind for at få noget morgenmad. Vi valgte begge sisig med gris. Det var nok ikke lige vores ret. Det var en masse svineskind og måske også lidt kød, løg og så var det stegt og det kom ind på en meget varm støbejernspande med et råt æg (hele ægget) ovenpå. Så skulle man selv blande det og ægget blev så lidt mere tilberedt af den varme pande. Det havde en ok smag, men det var meget fedt og jeg så hård på nogle af stykkerne. Ikke så lækkert. Viste sig også at de laver det af griseører og grise snuder.

De kommer i mange farver

Middagspause

Turen med bussen (vi valgte 1. klasse) gik rigtig fint og og det tog os godt 5 timer at køre til Baguio hvor vi skulle skifte bus til Bauang. Det var så ikke på den samme station og vi tog en taxa derhen. Vi fik spurgt hvor vi skulle tage bussen henne og hvordan med billetter. De sagde bussen var derude og billetterne kunne købes i bussen. Vi kom lige før den skulle køre og der var allerede fyldt helt op. Men vi fik af vide vi kunne sidde på sædet helt foran og jeg fik en spand jeg sad på oppe foran. Turen tog 1 ½ time og det gik fint, selvom at det var lidt mere primitivt end den første bus. Der er dog så koldt i busserne, de har alt for meget A/C på. Da vi kom til Bauang kom Davids svigermor og hentede os. (Airbnb vært) Det var nemlig ikke helt nemt at finde stedet hvor vi skulle bo. Vi stoppede lige for at købe lidt vand og nogle boller i en 7-Eleven. Vi troede vi kunne få lidt aftensmad i nærheden af hvor vi boede. Det kunne man ikke, så det blev kun til boller og så den sisig vi havde fået til morgenmad. Vi var noget sultne. Men det er nok sundt ind i mellem at føle sig sulten.

Nu glæder vi os til at se lidt mere af hvad La Union har at byde på – men mere om det i en andet oplæg! 🙂

Filippinske bus

Skrevet d. by Hanne i Filippinerne

Add a Comment