Vinsmagning i Mendoza

Vinsmagning hos Bodega Vistalba

Når vi tænker på Mendoza Argentina, vi tænker vi især på vin, så det var klart en af grundene til, vi ønskede at besøge dette område, og at vandre i Andesbjergene.

Vi kom til denne virkelig hyggelig by Mendoza, hvor vi blev mødt af vores Airbnb vært med en flaske kold hvidvin. Hun fortalte os alt, hvad vi havde brug for at vide for at få et god start i Mendoza.

Vi fik dog ikke vandret Andesbjergene, fordi dagene bare gik så hurtigt, men vi kom på en fantastisk vintur.

Bodegas

Da vi var på et budget, hvor vi helst ikke skulle bruge for mange penge, ville vi prøve at finde en billig måde at komme ud og se Bodegas (vinhuse). Vi overvejede at bruge cykler, men så tænkte vi på, om det at cykle rundt steder vi ikke kendte, sikkert en del beruset – måske ikke var så god en idé. Vi fandt dette bus selskab (busvitivinicola), som giver dig mulighed for at komme rundt på forskellige Bodegas. Vi valgte de 4 vi ønskede at besøge: Bodega Vistalba, Bodega Casarena, Bodega Tierras Altas (hvor vi også fik en rigtig god frokost), og Bodega Clos de Chacras. Alle fire steder var interessant og producerede virkelig gode vine.

 

Klar til vores første vinsmagning

Bodega Vistalba

Nyder den smukke udsigt ved vinhus Casarena

Bodega Casarena

Ser frem til vinsmagning i disse smukke omgivelser

Bodega Tierras Altas

Sidste stop på vores vintur

Bodega Clos de Chacras

Selvom vinprocessen er meget ens, fik vi faktisk fire meget forskellige ture. Det sjove er, at vin kun tage 6 uger at lave, men måneder til år at det bliver til den vin, vi alle elsker at drikke. De høster druerne i marts som er et godt tidspunkt at besøge Mendoza på, da der sker meget i vinhusene i løbet af høst månederne (masser vin festivaler rundt omkring også), og måske kan du endda få et job hvor du får mulighed for at høste druerne, hvilket vil være noget af en oplevelse.

En masse af vinhusene har engelsk guidet tur, men guiden i vores bus, var ikke ret god til at tale engelsk – men han gjorde virkelig sit bedste.

Andesbjergene og Chacras de Coria

Heldigvis var der et par i bussen (Jonas fra Sverige og Patricia fra Mendoza), som hjalp os med oversættelse og vi fik talt en masse sammen, hvilket gjorde vores vintur så meget bedre. Vi talte også en del med et par fra Brasilien, Renata og Wellington. Det gode ved at tage en tur som denne (sammen med alt det god vin), er, at man møder en masse nye og interessante mennesker. Vi vil klart anbefale, at tage ud og se vinhuse på denne måde.

Efter turen udvekslede vi WhatsApp numre med de  par vi havde talt med, så vi kunne skrives ved. Vi arrangerede at vi seks skulle spise middag sammen næste dag. Patricia og Jonas planlagde at tage en tur op i Andesbjergene næste morgen og spurgte om vi ville med, det ville vi meget gerne. Vi havde en dejlig dag i bjergene og tog til en lille by kaldet Chacras de Coria, hvor vi besluttede at spise frokost på Tea & Company (Jonas og Michael var glade for de også serverede vin). Vi kørte tilbage til Mendoza så vi var hjemme igen kl. 17, så havde vi lidt tid til at slappe af, før vi alle skulle mødes til middag.

 

Efter en lækker middag sagde vi farvel til Patricia og Jonas, og gik med Renata og Wellingtons tilbage til deres hotel for at få et glas vin. Vi hyggede os sådan sammen med dem, at vi ikke gik derfra før kl. 03 muligvis en smule beruset af vin.

Skøn middag sammen med gode venner

Middag i Mendoza

Mendoza bør helt sikkert være på din “to do” liste over steder at besøge i Argentina. Kunne godt have brugt mere end tre dage der, og de mennesker vi mødte i Mendoza gjorde det til vores bedste stop i Argentina.

Har du nogle tips eller idéer om hvad der er godt at se eller lave i Mendoza? Besøgt nogle gode vinhuse?Vil gerne høre om det i kommentarerne.

Skrevet d. by Hanne i Argentina, Sydamerika