Tur rundt i Mangrove skoven

Der er flot og grønt i mangroveskoven

Man får oplevet en masse på denne Mangrove tur og vi havde en rigtig god guide der vidste en masse om området.

Mangrove tur

Det var en skøn tur vi havde besluttes os at tage på, og med Klaus hjælp (vores Airbnb vært), fandt vi en god turudbyder til en fair pris. Stedet hedder HBS Evergreen og vi kan klart anbefale dem. Vi blev hentet kl 9 om morgenen ved vores Airbnb og blev derefter kørt ud til båden der skulle tage os ud i mangroven.

Hyggelig båd at sejle rundt i mangroveskoven i

Vi havde fået alle tiders guide Jack, som var rigtig god til at fortælle om alt det vi så og oplevede på turen. Den pakke vi havde købt var den fulde pakke til 90 MYR per person.

Vi blev først sejlet ud på havet hvor vi fik lov at fodre nogle fisk, se flyvende hunde og se over til Thailand som ligger meget tæt på Langkawi. Min telefon hoppede ofte mellem Malaysia og Thailand netværk mens vi ude på vandet – så tæt er var vi Thailand.

Masser af fisk kommer for at blive fodret

Derefter gik turen ind i mangroveskoven. Jack fortalte meget om hvorfor det bliver kaldt en mangroveskov. Det kan kun kaldes for en mangrove, hvis det står i saltvand når der er flod (højvande).

Træet udskiller saltet der kommer op gennem rødderne, via bladene og det gør at hvis du sætter tungen på ydersiden af bladet, så smager det salt. Når det så regner næste gang skylles saltet væk. Hvis der går for lang tid med tørke vil bladene dø, da de så ikke kommer af med det salt der er på bladet.

Det er et stort område denne mangrove skov

På denne tur skulle vi også se flere rovfugle/ørne blive fodret og det er altså imponerende, at se disse fugle dykke ned efter maden. Vi er dog ikke helt sikre på det er en god ide at fodre disse vilde dyr, da de så ikke lever et normalt vildt liv, som jo er meningen. De er dog stadig frie og det hjælper en hel del og forhåbentlig er de stadig i stand til at finde føde på normal vis.

Folk får også mulighed for at opleve disse smukke fugle tæt på, og det giver dem måske lysten til at passe bedre på vores planet og dermed skabe et bedre miljø for disse fantastiske fugle.

Der er så mange forskellige rovfugle

På turen stoppede vi også i nogle huler hvor der til dagligt bor en masse flagermus. Og det kunne også godt lugtes da vi gik derind. Flagermus er en god ting, da de spiser mange insekter og hvem vil ikke gerne at der er færre myg omkring. Der er mange forskellige slags og disse var nogle af de mindre af slagsen. De flyvende hunde vi havde set tidligere, er nogle af de store af slagsen. Herinde skulle vi tale stille og roligt og ikke alt for højt. Da det var midt på dagen sov de alle, idet de er nattedyr – og da vi var jo var på besøg i deres hjem, er det god skik at være høflig og ikke larme alt for meget!

Vi så masser af flagermus i grotterne

Der var frokost med på turen og det var på en restaurant ude i Mangrove skoven. Her opdrætter de fisk og skaldyr. Du kan købe noget mad og fodre dem. Den frokost der var med bestod af kylling, ris og grønsager. Det var en simpel frokost, men du kunne opgradere den ved at bestille en af de fisk eller skaldyr de havde og så betale for det selv. Vi holdte os dog til den frokost der var med, selvom nogle af rejerne så ret så gode ud.

Kæmperejer der er klar til at blive solgt til frokost

Da bådturen var færdig blev vi sat af på en lækker strand, hvor vi så havde 45 min hvor vi kunne bade eller sole os inden vi blev hentet igen og kørt tilbage til byen.

Alt i alt en rigtig gode måde at opleve noget af Langkawi på.

Har du besøgt Langkawi og har du tips og ideer til hvad man skal se og opleve, så skriv en kommentar og del det med os.

Skrevet d. by Hanne i Langkawi, Malaysia

Add a Comment