Strandbyen Hikkaduwa

Der er smukt ved Rathgama søen

Vi havde den smukke Rathgama så ved Hikkaduwa næsten for os selv. Dejlig sejltur i disse skønne omgivelser.

Hikkaduwa.

Vi stod tidligt op for at komme ned på togstationen i god tid til at tage toget til Hikkaduwa. Billetterne kostede 180 LKR (8.66 kr) stk. Mens vi sad og ventede på toget, spurgte manden ved siden af hvor vi skulle hen. Det fortalte vi og straks hev han gæstebog og masser af billede op af tasken. Han var fra Hikkaduwa og han ejede et rigtig fint lille hotel hvor vi kunne bo. Nu havde vi booket et sted i Hikkaduwa, så der kunne han ikke hjælpe os. Så sagde han at han også lavede ture rundt i landet, men vi var ikke interesseret nok, så til sidst gik han for at finde andre der måske kunne lokkes. Men vældig flink og hyggelig fyr og så gik ventetiden også hurtigere.

Tog i Sri Lanka

Da toget kom ind på perronen, stillede vi os hvor 2. klasse skulle sidde. Vi skulle køre med toget i et par timer, så vi ville gerne hurtigt ind og sikre os et par siddepladser. En mand hev en af vores rygsække af og smed den ind gennem det åbne vindue på toget og så havde vi lige reserveret disse sæder, så var virkelig smart. Togturen gik rigtig fint, dog var det en noget larmende affære og vi kom ind i et stormvejr, så nåede at blive lidt våde før vi fandt ud af, hvordan vinduerne skulle lukkes. Der bliver ikke nævnt noget om hvilken station der kommer næste gang, så vi var selvfølgelig opmærksomme på hvor vi var. Alligevel var vi lige ved ikke at komme af ved Hikkaduwa. Vi mente ikke det var der vi skulle være endnu, så vi sad afslappet i sædet mens folk steg af og på. Lige pludselig opdager jeg et skilt der står Hikkaduwa på. Rejser mig op og spørger de andre i toget om der er Hikkaduwa vi er ved? Ja, siger de. Så jeg hiver rygsækkene ned fra hylden og siger til Michael at det er nu vi skal af. Michael tager den meget roligt og siger bare – er du sikker? Ja, nærmest råber jeg, kom skynd dig lidt. Da vi kommer ud til døren er toget ved at køre. Heldigvis er det ikke som i danmark, dørene på toget står pivåbne og det var kun lige sat i gang. Så vi kan sagtens nå at hoppe af. Der nåede vi (eller i hvert fald jeg) at få pulsen op. Var super heldige, ellers var vi endt helt i Galle.

Nu skulle vi bare finde en tuk tuk der kunne tage os til vores homestay (lidt som Airbnb, hvor du bor privat) og finder ud af, at det er det mest hyggelige sted med en terrasse lige ud til grønne træer og en skøn hængekøje vi kan slappe af i.

Vi bruger en del tid her, på vores altan

Vi får et lift af ejeren af stedet ned til byen. Han har nemlig også en restaurant nede ved vandet og da vi havde talt om at vi ville ned at finde noget at spise, var han ikke sen til at nævne den. Vi fik frokost der og må indrømme det var ikke noget at skrive hjem om. Dog havde vi en virkelig smuk udsigt over havet.

Solnedgang ved Hikkaduwa strand

Vi kunne godt se det nok ville blive dyrt hvis vi skulle frem og tilbage mellem vores hotel og byen i trishaws hele tiden, så vi gik hen og lejede en scooter for 5 dage. Det var en god beslutning. Da der var mulighed for at lave mad hvor vi boede, tog vi forbi supermarkedet og handlede ind så vi selv kunne stå for morgenmad og muligvis en gang aftensmad.

Så prøver vi lige at tage et selfie men vi sidder på scooteren.

Nu vi havde en scooter tog vi lidt ud og se hvad Hikkaduwa havde at byde på. Det blev en tur til stranden, sæsonen gør at der er godt gang i havet, så det var med store bølger. Der er ikke ret mange turister lige i denne måned på Sri Lanka, så der var masser af solsenge der bare stod tomme. Vi så en mand der sad og røg og spurgte om vi måtte låne to, nu der ikke var et øje? Selvfølgelig, og straks kom han med madrasser til dem og tæpper og puder. Han kom også med 2 king coconuts med sugerør til os, og umiddelbart bad han ikke om penge. Vi gav ham dog 500 LKR (24 kr) da vi gik, da det havde været dejligt at slippe for at ligge på selve stranden.

Øl ved stranden

Vi tog scooteren og kørte en tur ind i landet og fik forvildet os ud på de mindste veje og fandt et dejligt sted at få frokost. Maden var lækker, men de har altså en ide med at tage mere for maden en der står på menukortet. Denne unge fyr kunne ikke engelsk og det var jo så nok godt for ham, for vi valgte ikke at bruge tid på at diskutere pris når han nu ikke vidste hvad vi prøvede at sige – Smart trick.

Men ellers var det en skøn tur ud hvor jeg er sikker på de ikke ser turister så ofte. Og de er ekstrem flinke, når man kører forbi råber voksne som børn “Hello!” og vinker.

Så bliver der lige kørt rundt på de små gader i Hikkaduwa

Vi kørte ud til en stor sø, Rathgama Lake, der ligger ved Hikkaduwa hvor vi havde set man kunne komme ud og sejle på søen. Vi troede det var kanoer man kunne leje og så selv sejle ud. Vi fulgte skiltene og kørte ned til vandet, men der var ikke et øje. Heller ikke på søen. Da vi var ved at vende om kom der en dame hen for at spørge hvad vi ville. Vi sagde vi gerne ville have været en tur ud på søen. Så var det jo godt at hendes mand havde en båd. “Kom med mig”, sagde hun og førte os hen til huset hvor hun og hendes familie boede. Vi var jo lidt i beredskab for vi ville ikke sige ja til noget, hvis det var for dyrt. Vi spurgte hvad det ville koste og hun sagde bare, “sæt jer ned min mand kommer snart”, så vi satte os og hyggesnakkede med konen. Hendes yngste datter var også hjemme. Hun gik på gymnasiet og ville gerne læse økonomi på universitet bagefter.

Da manden kom, sagde han  han kunne sejle os ud på søen for 1500 LKR (72 kr) og han fortalte os at det var billigt, for når man bookede ture hos et selskab, kostede det 3000 LKR. Det gik vi med på og troede så vi skulle afsted. Men jeg tror de nød at have gæster, så de bød på te og vi sad nok en time og snakkede.

Vores kaptajn Nundi

Vi tog afsted og det var en kano agtig båd der havde fået sat en træ ponton på, så den blev stabil. Og så padlede han ellers ud på søen. Der var så smukt og vi havde stort set det hele for os selv. Der var kun et par fiskebåde. Han sejlede os hen til det buddha tempel han og hans familie kom i og viste det frem. Det kostede ikke noget at komme ind og se, man kunne dog give en donation, hvilket vi gjorde.

Buddhatempel ved søen

Bagefter sejlede vi noget mere, men denne ældre mand havde dog spurgt Michael om han ikke kunne hjælpe med at padle lidt og selvfølgelig ville han da det. Da vi kom tilbage spurgte han om vi ikke kunne tænke os en kop te mere, og det ville vi naturligvis gerne. Vi fik talt mere sammen, fik spurgt til arbejde og løn m.m.

Michael hjælper med at padle

Deres søn er uddannet bogholder og han tjener 1500 kr om måneden. Når lønnen ikke er større skal man ikke betale skat, der skal man op og tjene 4500 kr om måneden før der skal betales skat. De har fri skolegang hele vejen til universitet og fri hospital. Så selv om lønnen er lille er udgifterne heller ikke så høje. Men så kan vi godt se at med den løn vi kommer med hjemmefra, så er vi rige i deres øjne. Vi besluttede os for at vi ville betale 2000 LKR for vores sejltur, nu vi var blevet behandlet så godt, med te både før og efter sejlturen. Det bedste på denne tur var faktisk den hyggelige samtale med Nundi og hans familie.

Vi havde læst en del om Tsunami museet der ligger i Hikkaduwa og besluttede at det var en af de ting vi ville se mens vi var der. Det koster ikke noget at komme ind og man får en godt indblik i hvad en Tsunami er og hvordan den opstår, samtidig med man får set hvor stor ødelæggelse den forårsagede ved Hikkaduwa. Hele øen blev meget hårdt ramt og 35.000 mennesker mistede livet her. Der er dog mest Thailand man hører om og til sammenligning mistede 5000 livet i Thailand. Værst gik det dog ud over Indonesien der mistede 131.000 livet og 37.000 er ikke fundet og formodes også at være døde.

Mindestatue i Hikkaduwa

Der står en mindestatue ikke ret langt fra museet og den er bygget hvor et tog blev ramt af tsunamien. Statuen er givet som mindesmærke af japanerne. Dette tog var fyldt til bristepunktet med ca 1500 passagerer. Toget var så fyldt med mennesker, da det blev ramt af vandet fyldte det toget op og folk kunne ikke åbne dørene på grund af de mange mennesker. De druknede stort set alle sammen. Folk havde troet at toget var sikkert, så de havde kravlet op på taget og mange gemte sig bag toget, da de troede toget ville stoppe vandet. Det skete dog ikke. Bølgerne der kom ind over land og toget, var 2-3 meter højere end toget. Toget blev revet af skinnerne og trukket 100 meter længere ind i landet og dermed dræbte det dem der stod bagved og ovenpå. Der blev kun reddet 150 mennesker ved denne togulykke. Mange blev aldrig fundet da de blev hevet med ud i havet af vandet. Man regner med at ca 2000 døde ved toget.

Selv i dag 12 år efter står der tomme huse ved vejen langs vandet. Man kan se ødelæggelserne Tsunamien forårsagede. Disse huse står muligvis tomme fordi alle der havde forbindelse til huset er døde.

Har du besøgt Hikkaduwa og har du tips og ideer til hvad man skal se og opleve, så skriv en kommentar og del det med os.

Skrevet d. by Hanne i Sri Lanka

Add a Comment