Iguazu vandfaldet

Iguazú vandfaldet

En af de mange fantastiske udsigter til Iguazú vandfaldet, som vi oplevede på vores tur.

Iguazú vandfaldet

Efter en dejlig tur med bussen til Puerto Iguazú (vi forkælede os selv og valgte “cama suite”, som omfattede champagne og kager før sengetid), ankom vi til Puerto Iguazú om morgenen.

Inde i terminalen var turistinformationen allerede åben, så vi besluttede at høre om de forskellige ture til vandfaldet med det samme, da det stadig var for tidligt at checke ind på vores hotel. Fyren der arbejdede på kontoret var dygtig. Før kl. 8:00 havde vi købt en tur til næste dag til Iguazú Cataratas på den argentinske side, og en tur til den brasilianske side dagen efter. Han hjalp os også med finde en taxa til vores hotel. Vi havde valgt et rimeligt nyt hotel viste det sig, via booking.com og taxachaufføren havde store problemer med at finde ud af hvor det lå i byen. Endelig fandt vi en fyr der vidste hvor det var – og afsted det gik!

Vi kørte og kørte – væk fra byen – og endelig ankom vi til hotellet. Vi kunne ikke se det var et hotel, da der ikke var noget skilt eller andet, men chaufføren steg ud af bilen og spurgte. Jep, det var det hotel vi havde booket. For at sige det pænt var vi ikke just tilfredse med placeringen, og drøftede lidt om vi skulle vælge et andet hotel. Imens vi tænkte, kørte taxachaufføren og vi stod pludselig alene “midt i ingenting”. Vi fandt dog hotel bestyreren, men han sagde, det stadig var for tidligt at checke ind.

Da vi ikke havde planer om hverken at leje en bil eller scooter, mens vi besøgte Iguazú, men havde tænkt os bare at slappe af og gå rundt i byen – gik det hurtigt op for os, at dette hotel var meget upraktisk, så vi besluttede at finde et andet hotel inde i byen.

Vi spurgte bestyreren om vi kunne annullere vores reservation: “Ingen problem, dog skal I stadig betale den fulde pris” var beskeden! Ikke en besked vi som Nordjyder blot accepterer, så vi fik ham til at ringe til booking.com, hvor vi talte med dem og forklarede situationen. Efter en del snak frem og tilbage endte vi med kun at skulle betale den halv pris. Heldigvis var hotelprisen ikke alt for dyr i forvejen, så det halve var en god aftale. Vi fik en rigtig god service fra booking.com og hotel bestyren var – trods alt – virkelig flink og forstående. Han forstod godt at vi blot ønskede at komme tættere på byen. Han spurgte tilmed om han skulle køre os tilbage til busterminalen, hvilket han gjorde helt gratis! Argentina er fyldt med smilende, flinke og servicemindede mennesker, hvilket vi oplevede gang på gang igennem vores måned i landet.

Så stod vi på Puerto Iguazú busterminal – igen – og besluttede at gå til de hoteller der lå tæt på centrum og finde ud af om de havde nogle ledige værelser og forhåbentlig ikke var alt for dyrt. Det tredje hotel vi kom til, Crazy Summer petit hotel havde et værelse klar senere, og vi var velkomne til at sidde og få en kop kaffe, mens vi ventede. Vi elsker virkelig kaffe, så efter en lang bustur og en omvej, var kaffe på vores to-do liste, så vi satte os i skyggen med kaffe og vores bærbare computer, og brugte tiden til at ringe til familien i Danmark via Skype.

Så snart vi fik vores værelse, besluttede vi at vi ville se hvad Puerto Iguazú havde at tilbyde. Det er en by, hvor der kommer en masse turister hele året rundt, og det kan man se, ved alle de butikker og restauranter denne lille by har. Vi ønskede at se vand, så vi tog en tur ned til floden. Da vi kom derned, kom en fyr hen til os og spurgte, om vi ønskede at tage på en sejltur på floden for at se broen fra Argentina til Brasilien, og hvor de to floder Parana og Iguazú mødes. Det kostede 120 pesos så det var ikke så dyrt, og vi synes det ville være en god måde at starte vores besøg i Puerto Iguazú på.

Det var en god tur, men guiden kunne ikke tale engelsk, så vi forstod ingenting om det han fortalte. Men vi vil anbefale turen alligevel.

Iguazú Cataratas

Den næste dag stod vi rigtig tidligt op for at tage bussen til Iguazu Park. Vi havde hørt det var en god ide at komme når parken åbnede, så der ikke var helt så mange gæster, så du ikke skal bruge en masse tid på at stå i kø. Det kostede 100 pesos frem og tilbage pr person. Parken åbner kl 08:00.

Nogle fakta om Iguazú:

Iguazú vandfaldet strækker sig over 2,7 km. Dens højde varierer mellem 60 meter og 82 meter. Dette gør Iguazu vandfaldet højere end Niagara vandfaldet og dobbelt så bred.

En stor del af vandet bliver skubbet ned i Djævelens Gab, en lang kløft, der er 82 meter høj, 150 meter bred og 700 meter lang. Denne kløft er formet som et U. Der er en masse fremspring (øer) i floden og faldet. (Fra http://www.brazil.org.za/iguazu-falls.html)

Vi købte vores billetter (230 pesos per person), og tog toget til toppen af Iguazu vandfaldet. Der er en meget lang gangbro ud til hvor vandfaldet starter. Det er virkeligt et smukt syn, og fordi vi var der tidligt, var der ikke overfyldt. Der er en imponerende støj fra vandfaldet, noget man bare selv skal opleve.

Da vi kom tilbage på fast grund igen, gik vi til bådene, der sejler dig tilbage på floden, så du ser noget andet natur end hvad du så på toget. Det kostede 120 pesos for bådturen, men vi købte en pakke med denne tur og en tur der sejler en tæt på det store vandfald for 370 pesos.

Det er utroligt, hvor mange sommerfugle der er. Når du sejler ned ad floden, kommer de og sidde på dine hænder og krop. Vi har så mange billeder af sommerfugle. 🙂

Der er en masse af stier, du kan gå på, for at komme helt tæt på vandfaldene. Vi besluttede at tage en af de mindre, inden vi ville få noget frokost.

På disse stier, kan du virkelig komme tæt på vandfaldene og du kan ikke undgå at blive våd. Det er sjovt og utroligt at komme så tæt på disse vandfald. Vi gemte den store til sidst, fordi der skulle vi jo med en båd, der tager dig helt tæt på det store vandfald, og det er ikke bare et stænk vand du får på dig, du vil blive helt gennemblødt.

Bådenturen hvor du kommer helt tæt på det store vandfald varer kun 12 minutter, men det er helt sikkert en tur der skal prøves, når man nu er der. Og det var også sjovt at blive gennemvædet af dette brølende vandfald. Og selvfølgelig pakkede vi os ikke i et regnslag som så mange andre, vi er fra Danmark og nedstammer fra vikingerne, lidt vand skræmme ikke os!

Heldigvis var vejret godt, så vi satte os bagefter i solen, så ud på det fantastiske vandfald og inden for 15 minutter eller deromkring, vi var næsten tørre igen. Eller jeg var, da jeg var iført tøj, der tørrede hurtigt. Michael på den anden side havde taget nogle shorts på der var ligesom jeans, så på vej hjem i bussen, havde sædet fået en stor våd plet. Selvfølgelig skulle han drilles med at han måske led af inkontinens. 🙂

Dette har været et af de smukkeste steder, vi har set hidtil. Vi kan klart anbefale det, så hvis du nogensinde får chancen, skal du unde dig at besøge dette naturvidunder.

 

Iguaçu National Park i Brasilien.

Den næste dag skulle vi meget tidligt op en gang til, for at besøge den brasilianske side af vandfaldet. Denne gang blev vi hentet af en tour bus ved vores hotel. Guiden var rigtig god til engelsk, og han tog sig af alt med pas, da vi kom til grænsen. Det er et spørgsmål om tillid at aflevere dit pas til en stort set fremmed, i et fremmed land, men alt viste sig at være fint, selvom jeg sad med hjertet i halsen hele tiden, indtil vi havde fået vores pas tilbage.

Vi ankom til parken og prisen for at komme ind var 300 pesos per person. Indgangen er en smule langt fra vandfaldet, så du kommer på en parkbus, der tager dig til starten af stien der tager dig til Iguaçu vandfaldet.

Denne park er ikke så stor som den på den argentinske side, men du har en meget bedre udsigt over Iguaçu fordi du er højere oppe. De har en virkelig høj platform ved siden af vandfaldet, så du stortset får set vandfaldet fra fugleperspektiv.

 

Vi havde kun to timer i parken, men du kan nemt tilbringe mere tid der, men turen denne dag gik også til Paraguay for at shoppe for elektronik (vi ville ikke købe noget, elektronik er langt billigere i Danmark) og derefter have frokost i en by ved den brasilianske grænse, inden turen gik tilbage til Argentina.

Frokosten var storslået. Dette sted havde en virkelig stor BBQ med alt det kød, man kunne ønske sig, og en masse tilbehør, så vi var ikke sultne resten af dagen.

Turen koster 400 pesos per person, inklusive frokost, og så 300 pesos for parken, så det er lidt dyrt. Men hvis du har tid og penge, er det en god tur, og du får set en anden side af Iguaçu vandfaldet, men hvis du kun har tid til at se en side, foreslår vi at du ser den argentinske side.

Har du nogen tips eller idéer om steder at se, eller ting der er spændende at lave i Puerto Iguazú? Evt. nogle lækre cafeer, eller et fantastisk sted at bo? Vi ville elske at høre fra dig i kommentarerne nedenfor.

 

Skrevet d. by Michael i Argentina, Sydamerika