El Nido, paradis hvis man ikke lige har madforgiftning

ElNido Valentinsdag

Smukke El Nido, hvor planen var at dykke, snorkle og nyder naturen, men det blev til flere dage på hotellet virkelig syge.

Februar 2017 gik turen til El Nido, som vi havde hørt så meget fantastisk om. Vi skulle flyve med Swift Air som er det eneste flyselskab som flyver direkte til El Nido. Billetterne må have været lidt “VIP” da vi efter sikkerhedskontrollen blev ledt ind i et rum, hvor der var kaffe, sandwich, drikkevarer m.m. og der ventede vi så på flyet.

 

Vores fly direkte til El Nido

Vores fly direkte til El Nido

Der er ikke meget plads

Der er ikke meget plads

Flyet var ret lille med plads til 25 personer og det var selvfølgelig et propelfly. Efter en times stille og rolig flyvning, ankom vi til El Nido hvor vi blev kørt i Jeepney til “ankomsthallen” som bestod af nogle bambushytter hvor vi blev modtaget med sang og musik, og så lige mere kaffe og snacks, mens vi ventede på vores bagage. Vi tog en Trike (ombygget motorcykel med lad) til vores hotel, hvor vi fik pakket ud og gik derefter ned til en bar ved vandet og fik en rom og cola og nød solnedgangen. Skøn måde at starte vores El Nido eventyr.

Denne lokale bus hentede os ved flyet

Denne lokale bus hentede os ved flyet

Vi bliver taget godt imod med sang og musik

Vi bliver taget godt imod med sang og musik

Mens vi venter på bagage er der kage og kaffe

Mens vi venter på bagage er der kage og kaffe

Solnedgang ved vores lille lokale bugt

Solnedgang ved vores lille lokale bugt

Vi lejede en scooter for 6 dage og kørte ind til El Nido centrum for at arbejde / tjekke mail osv., da internet ved hotellet er stort set ikke eksisterende. Internet i El Nido er det værste vi hidtil har set – vi havde læst at der var dårligt internet, men troede alligevel ikke – da der jo er en del turister – at det var så slemt, men det er virkelig dårligt. Inde i byen ledte vi efter et sted hvor der var dækning på mobilen, så vi kunne arbejde – og det er underligt: Der kan være internetforbindelse på telefonen når man står ude på gaden foran en restaurant, går man så 10 meter derind, ingen forbindelse overhovedet. Har vi aldrig oplevet før, de fleste steder skriver godt nok “Free Wi-Fi” og de har måske også en internetforbindelse nogle gange, men indtil videre har de ikke virket. Vi satte os på 1. Sal på en bar hvor det endelig lykkedes at få en stabil forbindelse med på telefonen. Vi arbejdede nogle timer og skulle have en Skype samtale med en hjemme fra Danmark om formiddagen (dansk tid), men cirka 1 time inden da fik vi en SMS om at alt data på telefonen var brugt – igen en af de ting hernede på Filippinerne som ikke er supergodt: ret begrænset data forbrug! Så vi måtte igen ud og lede efter et andet sted at få internet. Vi fandt en bar helt ud til vandet som heldigvis havde fungerende Wi-Fi og det lykkedes at få snakket 20 minutter på skype. Er nu ret sjovt at se alle turisterne rende rundt med deres mobil telefon over hovedet, for at finde lidt signal. Vi er blevet meget afhængig af at være online hele tiden. Så El Nido er et skønt sted, hvis du har brug for at koble helt fra. Dog ikke sjovt når man har ting der skal ordnes. Vi kørte tilbage til vores hotel og til aftensmad fik vi, hos et lille lokal “grilleri” (tæt på hotellet), en friskfanget fisk som de grillede – virkelig lækkert og kostede kun ca. 22 kr.

Vores ret dårlige scooter. Gik i stå når den blev for varm

Vores ret dårlige scooter. Gik i stå når den blev for varm

Vælg hvilken fisk du vil have og du får den grillet

Vælg hvilken fisk du vil have og du får den grillet

Hotellets søde lille hund

Hotellets søde lille hund

Udsigten fra vores altan

Udsigten fra vores altan

På El Nido er der fire ø-ture som man kan tage på kaldet A, B, C og D (meget opfindsomt). Vi bookede tur A, som bestod af en tur til 5 forskellige øer inkl. snorkel og mad på båden (hvilket skulle vise sig at være en dårlig idé). Vi tog med båden omkring kl. 9, fra El Nido. For at komme ombord i båden, skulle man gå et stykke ud i vandet for at komme ombord. Båden lå så langt ude, at vandet gik mig (Hanne) til halsen – så vi blev noget våde, samt så kom der desværre vand ind i vores 2 liters waterproff sæk, så vores kamera blev lidt våd – heldigvis ikke mere end det stadig virker. Vi sejlede til de forskellige øer og snorklede og sejlede også i kajak ind i en fantastisk flot lagune. På ø 3 fik vi middagsmad som bestod at grillet spyd med svinekød og blæksprutter, samt ris og salat, som smagte fint. Vi sejlede derefter til et rigtig flot snorkelsted, hvor vi snorklede i en times tid og derefter til en strand hvor vi kunne sole os. Ved 4-tiden gik turen igen mod El Nido og vi var tilbage ved 5-tiden. Tilbage til hotellet hvor vi slappede af og fik pizza på restauranten overfor og købte en lille flaske lokal rom til 40 PHP og ½ liter cola til 35 PHP, så lokal alkohol hernede er meget billigt (ca. 6 kr. for 250ml. 80% rom!). Efter vi havde fået en lille drink på terrassen, fik jeg, (Hanne) ondt i maven. Jeg endte med at kaste op og have mave kramper hele natten, samt tynd mave, og jeg troede Michael slap, men det kom blot nogle timer senere. Vi er ret sikre på at risen vi fik på båden, havde bakterien bacillus cereus  og det var derfor vi blev syge.

Sejler ud for at snorkle og se fisk

Sejler ud for at snorkle og se fisk

Dejligt med lidt vind i ansigtet

Dejligt med lidt vind i ansigtet

Alle havde en super tur på vandet

Alle havde en super tur på vandet

Et af de smukke steder vi stoppede for at snorkle

Et af de smukke steder vi stoppede for at snorkle

Livet skal nydes og man skal jo tørres efter en tur i vandet

Livet skal nydes og man skal jo tørres efter en tur i vandet

 

Nyder en lokal rom og cola på altanen

Nyder en lokal rom og cola på altanen

Planen var at vi skulle tage scooter ud til en strand ca. 25 km fra hotellet, men pga. vores mave problemer brugte vi hele dagen i sengen, hvor vi næsten ikke spiste noget, drak en masse vand og så noget TV. Bare turen ned for at købe mere vand var en anstrengelse, så vores kroppe er noget ramt af denne maveinfektion. I løbet af dagen blev det dog gradvis bedre og bedre, så vi satser på at være nogenlunde friske til i morgen.

Her dagen efter, har vi det – heldigvis – begge væsentligt bedre. Jeg kan godt mærke at maven stadig ikke er 100% i tiptop form, men meget bedre end i går. Så nu vil vi forsøge at finde noget morgenmad og få noget mad ned i maven og måske noget kaffe, og derefter tage ud til Nacpan Beach.

Masser af hyggelige gader

Masser af hyggelige gader

Skønne-unger

Skønne unger

Super søde mennesker her i El Nido

Super søde mennesker her i El Nido

Vi kørte ud til Nacpan Beach for at bade og slappe lidt af på stranden. Det meste af turen derud er fin asfalteret vej, men de sidste 2-3 km er bare en lille grusvej og det er ikke altid en fornøjelse at køre på. Og scooter går i stå, når den bliver for varm. Vi kom til sidst derud. det koster 50 PHP per person at bruge stranden. Environmental fee fra regeringen. Vi parkerede så vores scooter og en masse små drenge kom løbene og sagde at de nok skulle passe på vores scooter og hjelme mod tyveri, hvis vi selvfølgelig gav dem nogle penge. Tænkte vi nok heller måtte give de små lømler lidt, selvom hvis nogen løb med vores hjelme var det nok dem. Men de har jo ikke så meget, så gør ikke noget at de får lidt, når nu vi er så heldige. De havde dog gladeligt glemt vi havde givet dem penge da vi skulle afsted igen og bad om penge for at have kigget efter scooter, men den gik ikke. Stranden er virkelig smuk og der er da også masser af turister, men slet ikke så slemt som vi troede. Vi fandt en plads under skyggen af et palmetræ og fik slappet af. Der var nogle vildt store bølger og det var supersjovt at hoppe ind i dem. De var nogle gange så voldsomme at de hev vores badebukser ned om knæene på os. så var det at skynde at få dem på igen, inden man rejste sig op. Var sjovt, men også lidt skræmmende. Efter nogle timer tog vi turen hjem igen. Vi fik pizza i sengen, men vi spiste ikke ret meget, da vores appetit ikke var helt tilbage endnu.

Nacpan Beach, skøn dag med store bølger

Nacpan Beach, skøn dag med store bølger

Slapper-af-efter-at-have-hoppet-rundt-i-bølgerne

Slapper af efter at have hoppet rundt i bølgerne

Ret vilde bølger ligesom vesterhavet

Ret vilde bølger ligesom vesterhavet

I løbet af natten fik jeg ondt i maven igen og om morgenen havde jeg fået tynd mave en gang til. Jeg havde det ikke ret godt. Michael kunne også mærke hans mave, men det var ikke så slemt. Jeg blev i sengen og Michael kørte ind til El Nido by for at få noget morgenmad og se om han kunne få lidt internet, da der var ting i firmaet der skulle kigges på. Om eftermiddagen kørte vi sammen derind igen og jeg fik en baguette med pate. Lysten var ikke ret stor til mad, men det var nu godt at få lidt ned i maven. Vi sad og arbejdede noget mere og inden vi kørte tilbage til hotellet, fik Michael sig noget aftensmad. Så en film på tv. Disse dage går med meget lidt, da vi ikke har noget energi og det ærgre os. Havde glædet os til at se mere til El Nido og også at komme ud at dykke. Men det må blive en anden gang, selvom jeg tror der går lang tid inden vi kommer tilbage. Det er virkelig ikke et sted for en digital nomad, der har support. Ingen internet, ingen svar til kunderne. og det plejer de ikke at kunne lide. 🙂

El Nido er hektisk, fyldt med tuk tuks

El Nido er hektisk, fyldt med tuk tuks

Stranden ved El Nido

Stranden ved El Nido

Den skønne bugt ved El Nido

Den skønne bugt ved El Nido

Valentinsdag. Dette var dagen hvor vi havde planlagt vi skulle på en dykketur, men grundet den slemme madforgiftning blev det ikke lige til noget. Vi havde det begge en del bedre, så besluttede os for at finde et sted vi kunne få morgenmad og kaffe. Vi fandt et hyggeligt lille sted hvor Michael fik en omelet og jeg kunne få en omgang havregrød med mælk og banan. Var rigtig lækkert og det samme var kaffen. Var skønt at få lidt bedre mad igen og have lyst til det. Mens vi sad og spiste, kunne vi høre det par bagved os talte dansk, så vi vente os om og sagde hej. Det var Bitten og No fra Fredensborg. Et ældre ægtepar der var på 5 ugers rejse i Filippinerne. Vi fik snakket en hel del med dem og valgte at gå en tur på stranden sammen. Satte os og fik endnu en kop kaffe og fik talt noget mere. Det sjove var at de var venner med ejerne af Cabinn hotellerne hvor jeg (Hanne) arbejder, så det var sjovt. Bitten ville gerne ud og svømme men No har ikke lyst, så vi aftalte at mødes ved 15-tiden og så bade sammen med hende. De skulle spise middag om aftenen på La Plage og der havde de spist før. De sagde maden var rigtig god. Nu det var valentinsdag besluttede Michael og jeg at der ville vi også spise. De spurgte så om vi have lyst til at spise sammen med dem. Det ville vi rigtig gerne. Inden svømmeturen ville Michael og jeg gerne have en kropsmasssage. Efter at have brugt så megen tid i sengen var vores rygge noget ømme. Vi kunne ligge og se ud over den smukke strand og havet og de mange øer, mens vi fik vores massage. Vi gav 400 PHP for en massage. Vi fik svømmet lidt med Bitten, men der var meget lavvandet så vi skulle meget langt ud for at bade og det var ikke helt så lækkert et sted at bade som Nacpan stranden, så badede kun ½ time. Vi gik hjem og tog så scooteren ud at køre lidt. Fandt denne rigtig hyggelige Sunset bar hvor vi fik en øl og lidt snacks, mens vi bare så på det smukke hav. Ved siden af sad et par fra Canada der var på ferie. Pænt fulde, men meget søde. Dem sad vi og snakkede med, indtil vi blev nød til at køre hjem og få et bad, inden vi skulle mødes med Bitten og No til aftensmad. Vi havde en meget hyggelig middag sammen, de er et virkelig sødt par. Maden var også rigtig god og der var rigeligt. Vi nød at have fået appetitten tilbage. Vi hyggede os så meget sammen, at vi ville mødes til morgenmad dagen efter, inden vi begge skulle rejse videre.

Vi er to minutter fra stranden

Vi er to minutter fra stranden

Skulle man lige gynge lidt og få en kold øl

Skulle man lige gynge lidt og få en kold øl

Morgenmad med et dansk par vi hyggede os med

Morgenmad med et dansk par vi hyggede os med

Vi havde igen fået det skidt, dog ingen tynd mave, men ondt i maven og ingen appetit. Vi mødtes dog med Bitten og No og fik en kop te og et glas friskpresset æblejuice. Det var godt og gav vores maver lidt mere ro. Vi fik sagt pænt farvel til vores nye venner og gik hjem for at få pakket det sidst og komme ud til lufthavnen. Vi skulle flyve tilbage til Manila kl. 12. Turen gik fint og vi fik tjekket ind på det hotel hvor vi skulle bo, på den ene overnatning vi havde i Manila, før vi skulle med flyet til Ho chi Minh city.

Turen går tilbage til Manila

Turen går tilbage til Manila

Farvel og på gensyn en anden gang El Nido

Farvel og på gensyn en anden gang El Nido

Vi var nu blevet sultne, da vi jo ikke havde fået morgenmad, så besluttede at gå til MacD for at få en bigmac og en cola. Det var lige hvad vi følte, vi havde brug for. Så vi gik afsted ned til macD. Mens vi er på vej, stopper Michael op og siger, vent lige lidt skatter, der er et par derhenne der er i en voldsom slåskamp, vi venter lige her til det er ovre, igen grund til at komme i nærheden af nogle der slås. Vi er ca. 20 meter væk. De to der slås, kommer ind i skyggen af en åben garage, hvor vi ikke kan se dem, og så hører vi et skud. Vi ser den ene komme løbene ud, stikke noget ned i bukselinningen og sætte sig op på sin scooter, den anden kommer løbene ud efter ham. På det tidspunkt reagerer vi og får vendt os om og løber væk. Skal ikke risikere at komme ind i noget skyderi. Vi står bag et hegn og venter til der er ro på, så vi kan komme forbi. Der kommer en fyr og siger vi godt kan gå forbi nu, der er ingen fare længere. Vi kommer dog til at gå lige forbi den mand der blev skudt, havde ellers troet han ikke var ramt da vi så ham løbe efter den anden, men det var han. Han ligger på fortovet, heldigvis i live, men vi kan se skudhullet i hans ene side og hele hans T-shirt er smurt ind i blod. Politiet er der og er ved at hjælp ham. Vi skynder os forbi og går hen til MacD. Var noget af en oplevelse man godt kunne have været foruden. Dette her skete på en kæmpestor vej direkte ned til Mall of Asia i et okay område af byen. Men når det er så nemt at have våben, så sker sådan noget. Vi fik ikke set om manden der skød nåede at slippe væk, men vi håber da han bliver fanget. Der var masser af mennesker, så måske nogle ved noget mere. Vi havde ellers sagt at alt den snak om at der kunne være farligt på Filippinerne ikke var noget vi tænkte over. Vi har følt os pænt trygge, men vi kan nu se at disse ting sker og i normale kvarterer. Men det er heldigvis ikke noget der får os til at stoppe med at rejse og udforske.

Skrevet d. by Hanne i Filippinerne